Søg i denne blog

søndag den 22. september 2013

Spinat- og broccolitærte :)


I en travl hverdag er man nogle gange nødt til at springe over, hvor gærdet er lavest. Det gjorde jeg i dette tilfælde. Jeg købte tærtebunden, hvilket bestemt ikke er noget at kimse af. Den smager nemlig godt, selvom den ikke er hjemmegjort. :) Resten af tærten kan jeg dog sagtens tage æren for. Jeg havde en rest frossen spinat i fryseren og en rest broccoli, der snart skulle bruges, også kunne det jo let kommes sammen i en lækker tærte. Her kommer opskriften på min nærmest hjemmelavede tærte, må meddele det er ca. mål, da der var dømt tøm køleskabet:

1 stk. færdiglavet tærtebund
3 æg
2 dl. A38 (man kan bruge mælk, creme fraiche eller hytteost i stedet)
250 g. frossen spinat (optøet inden brug)
½ broccolihoved
200 g. revet ost (jeg brugte revet gouda)
Salt og peber

Æg, A38, salt og peber blandes sammen. Den færdige tærtebund rulles ud i et smurt tærtefad. Broccolien skæres i mindre buketter. Væsken hældes fra den optøede spinat. Spinat og broccoli fordeles på tærtebunden, der drysses salt og peber over fyldet. Herefter overhældes æggemassen.Til slut drysses den revne ost på toppen, og nu er der ikke andet tilbage end at give tærten 30 min. ved 200 grader varmluft. Velbekomme :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar